Eksponering
Behandlingsteknik, hvor man systematisk udsætter sig for det, man frygter, indtil angsten falder og ny indlæring sker.
Eksponering er den bedst dokumenterede komponent i behandling af fobier, panikangst, socialangst, OCD og PTSD. Den kan være in vivo (i virkeligheden), i forestillingen (imaginær), eller interoceptiv (af kropsfornemmelser). Moderne forståelse — den inhibitoriske læringsmodel — fremhæver, at målet ikke er at "vænne sig af" med angsten, men at lære en ny association: at det frygtede sjældent indtræffer.
Effekten styrkes ved at variere kontekster, kombinere frygtelementer og blokere sikkerhedsadfærd.
En person med edderkoppefobi nærmer sig gradvist en edderkop i et glas — først på 3 meters afstand, så tættere på, til hånden ligger på låget.
Kilder
- Craske, M. G. et al. (2014). Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Indholdet er generel, oplysende information om psykologi og kan ikke erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg egen læge eller en autoriseret psykolog ved behov.