Spiseforstyrrelser
Gruppe af lidelser med forstyrret spisemønster og overdreven optagethed af krop, vægt og kontrol.
De hyppigste spiseforstyrrelser er anoreksi (restriktion og undervægt), bulimi (overspisning efterfulgt af kompenserende adfærd) og BED — binge eating disorder (overspisning uden kompensation). Fælles er et anstrengt forhold til mad, krop og kontrol, der ofte tjener til at regulere svære følelser.
Hvorfor opstår de?
Spiseforstyrrelser opstår i et samspil af biologiske (genetik, sult-fysiologi), psykologiske (perfektionisme, lavt selvværd, traumer) og sociale faktorer (kropsidealer, sport, familiekultur). Tidlig opsporing forbedrer prognosen markant.
Behandling
Evidensbaserede behandlinger inkluderer familiebaseret terapi (FBT) for unge med anoreksi, CBT-E for bulimi og BED, samt ernæringsmæssig og lægefaglig opfølgning. Behandling skal ofte koordineres tværfagligt.
En 16-årig pige skærer gradvist måltider væk, træner mere, tæller kalorier og bliver bange for selv små vægtøgninger.
Kilder
- Treasure, J. et al. (2020). Eating disorders. The Lancet.
- NICE (2017). Eating disorders: recognition and treatment.
Indholdet er generel, oplysende information om psykologi og kan ikke erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg egen læge eller en autoriseret psykolog ved behov.