Spring til indhold

Angst

Af Anna Holm, cand.psych.Udgivet 12. september 2025

En naturlig alarmreaktion på oplevet fare, der kan blive belastende, når den er hyppig, intens eller udløses uden tydelig grund.

Angst er ikke i sig selv usundt — det er kroppens beredskab. Den bliver et klinisk problem, når den begrænser hverdagen markant, fx ved generaliseret angst, panikangst, social angst, agorafobi eller specifikke fobier.

Evidensbaserede behandlinger findes, fx kognitiv adfærdsterapi og i nogle tilfælde medicinsk behandling. Henvend dig til egen læge eller en autoriseret psykolog for at få en vurdering.

Hvad sker der i kroppen?

Ved angst aktiveres det sympatiske nervesystem. Hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen bliver overfladisk, musklerne spændes — kroppen forbereder sig på kamp eller flugt. Det er en gammel og funktionel reaktion. Problemet er ikke alarmen i sig selv, men når den udløses uforholdsmæssigt ofte eller i situationer uden reel fare.

Almindelige angstlidelser

  • Generaliseret angst — vedvarende bekymring om mange forskellige områder.
  • Panikangst — pludselige, intense angstanfald, ofte med stærke kropslige fornemmelser.
  • Social angst — frygt for at blive vurderet negativt af andre.
  • Specifikke fobier — intens frygt for fx højder, nåle eller bestemte dyr.
  • Agorafobi — frygt for steder, hvor det er svært at komme væk eller få hjælp.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi med eksponering er den bedst dokumenterede behandling for de fleste angstlidelser. For panikangst og social angst er effekten typisk stor. Medicin (SSRI) kan supplere, særligt ved sværere tilstande. Selvhjælp og let motion kan reducere milde symptomer, men ved længerevarende belastning bør du kontakte din læge.

Eksempel

En person undgår elevatorer i en grad, så det påvirker arbejde og fritid.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er angst et problem?
Når den varer ved, er ude af proportion med situationen, eller begrænser hverdag, arbejde og relationer. Lejlighedsvis nervøsitet er normalt.
Kan angst gå over af sig selv?
Lette og kortvarige episoder gør ofte. Vedvarende angstlidelser har lav spontan helbredelsesrate, men reagerer godt på behandling — derfor er det værd at søge hjælp tidligt.
Hvad er forskellen på angst og frygt?
Frygt er en reaktion på en konkret, aktuel trussel. Angst er en mere diffus tilstand af forventning om at noget farligt kan ske, ofte uden tydeligt objekt.
Skal man bruge medicin mod angst?
Det afhænger af tilstanden. Ved milde og moderate former er terapi førstevalg. Ved svære eller længerevarende lidelser kan medicin (typisk SSRI) være et godt supplement. Tal med din læge.

Kilder

  • American Psychiatric Association (2022). DSM-5-TR.
  • Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for behandling af angst.
  • NICE (2011, opdateret). Generalised anxiety disorder and panic disorder in adults (CG113).

Indholdet er generel, oplysende information om psykologi og kan ikke erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg egen læge eller en autoriseret psykolog ved behov.