Autisme
Gennemgribende udviklingsforstyrrelse med vedvarende forskelle i social kommunikation og snævre, gentagne interesser eller adfærdsmønstre.
Autisme (autismespektrumforstyrrelse, ASF) beskrives i dag som et spektrum, fordi udtryk og støttebehov varierer markant fra person til person. Kernen er forskelle i social kommunikation og samspil samt et begrænset, gentaget mønster af adfærd, interesser eller sansebearbejdning.
Sansning og overload
Mange autister beskriver hypersensitivitet (eller hyposensitivitet) over for lyd, lys, berøring eller smag. Det forklarer, hvorfor miljøer med mange stimuli kan være udmattende og udløse overload eller shutdown — også selv om personen socialt fungerer godt udadtil.
Diagnose og støtte
Diagnosen stilles af en specialist ud fra udviklingsanamnese, observation og standardiserede redskaber (fx ADOS-2, ADI-R). Støtte handler ofte mindre om at "behandle" autismen og mere om at tilpasse omgivelser, give psykoedukation og hjælpe med komorbide tilstande som angst, depression og søvnvanskeligheder.
Et barn elsker at sortere tog efter farve, kender alle togtyper udenad, men bliver overvældet i en støjende skolegård og har brug for pauser i et stille rum.
Kilder
- Lord, C. et al. (2020). Autism spectrum disorder. The Lancet.
- Socialstyrelsen. Vidensportal: Autismespektrumforstyrrelser.
Indholdet er generel, oplysende information om psykologi og kan ikke erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg egen læge eller en autoriseret psykolog ved behov.