ADHD
Neuroudviklingsforstyrrelse med vedvarende vanskeligheder med opmærksomhed, impulskontrol og — for nogle — hyperaktivitet.
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er kendetegnet ved et mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet, der starter i barndommen, optræder i flere sammenhænge og giver tydelig funktionsnedsættelse. Diagnosen stilles ud fra ICD-11/DSM-5-kriterier af en specialist på baggrund af interviews, spørgeskemaer og oplysninger fra flere kilder.
Tre præsentationer
Klinikere skelner mellem en overvejende uopmærksom type (tidligere kaldt ADD), en overvejende hyperaktiv-impulsiv type og en kombineret type. Symptomerne ændrer udtryk gennem livet — hyperaktiviteten aftager ofte i voksenalderen, mens uopmærksomhed og indre uro typisk består.
Behandling
Behandlingen er typisk en kombination af psykoedukation, strukturstøtte, kognitiv adfærdsterapi rettet mod eksekutive vanskeligheder og — efter individuel vurdering — medicin (centralstimulerende eller non-stimulerende). Komorbiditet med angst, depression og søvnproblemer er hyppig og bør udredes samtidig.
En voksen med ADHD kan have svært ved at komme i gang med kedelige opgaver, miste tråden i samtaler og opleve, at tankerne 'hopper rundt' — selv når motivationen er høj.
Kilder
- Sundhedsstyrelsen (2021). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne.
- Faraone, S. V. et al. (2021). The World Federation of ADHD International Consensus Statement.
Indholdet er generel, oplysende information om psykologi og kan ikke erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg egen læge eller en autoriseret psykolog ved behov.